Fordybelsesdag – Yoga, Bevidst Nærvær & Skyggearbejde 1/2 - 2026
En nænsom rejse ind i kropsligt nærvær og indre klarhed
Trænger du til en dag, hvor du kan lande i kroppen, trække vejret dybere og komme tættere på dig selv?
Denne fordybelsesdag er en invitation til at sænke tempoet og skabe plads til indre refleksion, kropslig grounding og blid bevidsthed om de sider af dig selv, du måske normalt ikke giver så meget opmærksomhed.
Vi kombinerer blid yoga, bevidst nærvær, guidede refleksionsøvelser og introduktion til skygge- og projektionsarbejde – alt sammen i et trygt, kærligt og rummeligt fællesskab. Arbejdet er ikke terapeutisk konfronterende, men nænsomt guidet, så du kan møde dig selv med mildhed og respekt.
Dagen er for dig, der ønsker:
• mere kontakt til din krop og dit indre liv
• at forstå dine mønstre og reaktioner med større venlighed
• at skabe ro i nervesystemet
• at arbejde med personlig udvikling i et trygt rum
• at lande i et nærende fællesskab med ligesindede
Det vil du opleve:
• blid og groundende yoga
• guidet bevidst nærvær og meditation
• stille refleksion og journaling
• introduktion til skygger & projektioner
• nænsomme delinger
• kropslig forankring og integration gennem bevægelse
Efter skygge- og projektionsarbejdet vil der være en stille skrive- og refleksionspause, hvor du får mulighed for at mærke efter og sætte ord på de indsigter, der måske er kommet i spil.
Mod slutningen af dagen arbejder vi med kroppens visdom. Her starter vi med blide stræk og roligt flow på gulvet, så kroppen kan slippe spændinger og integrere dagens arbejde.
Der er ingen krav om erfaring med yoga eller terapi – blot en åbenhed og lyst til at være nysgerrig på dit indre liv.
Det praktiske:
• Varighed: ca. 4 timer
• Lille hold: max. 7 deltagere
• Pause med kaffe/te – medbring selv frokost
• Alt foregår i et roligt tempo med stor respekt for den enkelte.
Tid: Søndag den 1. februar fra kl 10.00 til kl 14.00
Sted: Lystrupvej 50C, 8240 Risskov
Pris: 499,-
Du vil gå derfra med en dybere følelse af indre ro, kropslig forbundethed og måske nye indsigter i dig selv – på en blid og nænsom måde.
