YourBalance logo

Forside

Sten der balancerer oven på hinanden på stranden

Kvinder, hormoner & overgangsalder

Når kroppen forandrer sig, kan det være tid til at lytte

Fra 40'erne kan kroppen begynde at sende nye signaler. Måske oplever du forandringer i søvn, energi, stress, humør eller krop – eller mærker bare, at noget ikke længere fungerer, som det plejer.

Rebalance Transformation er et individuelt forløb til dig, der ønsker at forstå dig selv bedre og arbejde helhedsorienteret med de forandringer, du står i.

Vi arbejder med sammenhængen mellem krop, sind og nervesystem og undersøger de mønstre, erfaringer og livsomstændigheder, der kan have betydning for, hvordan du har det i dag.

Book en afklarende samtaleLæs mere her
Natur

Psykoterapi

Når kroppen husker det, hovedet har glemt

Nogle gange ved kroppen noget, før vi selv er klar over det.

Uro, stress, spændinger, stærke reaktioner eller gentagne mønstre kan være kroppens måde at fortælle, at noget har brug for vores opmærksomhed.

I terapien skaber vi et trygt rum, hvor vi sammen undersøger det, du oplever. Vi ser på dine erfaringer, relationer, tilknytning, mønstre og overbevisninger – og på de signaler, din krop sender.

Forståelse skaber nye muligheder. Og nye muligheder kan skabe varig forandring.

Book en sessionLæs mere om terapi
Massage i Skødstrup

Massage/ Kropsterapi

Giv kroppen plads til at slippe

Nogle gange har kroppen bare brug for at få lov til at stoppe op.

En behandling hos mig tilpasses dig og det, din krop har brug for lige nu. Vi kan arbejde dybdegående med spændinger, ømme muskler og begrænset bevægelighed – eller vælge en mere rolig og afstressende behandling, hvor kroppen får mulighed for at finde ro.

Jeg kombinerer min erfaring med fysiurgisk massage med forskellige kropslige teknikker og kan blandt andet inddrage akupressur, æteriske olier og hovedbundsmassage.

Du behøver ikke vide på forhånd, hvad du har brug for. Det finder vi ud af sammen.

Bestil massagetidSe behandlinger
Meditation og yoga i Skødstrup

Yoga

Bevæg dig ind i mere ro

Yoga hos Your Balance handler ikke om at præstere. Det handler om at mærke kroppen, skabe nærvær og give dig selv et rum til at lande.

Jeg tilbyder tre forskellige yogaformer:

Rebalance Flow
Yin yoga & somatiske bevægelser med fokus på kroppen, nervesystemet og nærvær.

Restorativ yoga
En blid og nærende praksis, hvor du får mulighed for at slippe spændinger og finde dyb ro.

Blid morgen yoga
Blide bevægelser, åndedræt og nærvær – en rolig måde at starte dagen på.

Book YogaLæs mere om yoga

Når vi ser på hele dig

Hele dig hænger sammen

Du er ikke kun din krop, dine tanker eller dine følelser. Det hele hænger sammen.

Derfor ser jeg ikke kun på det sted, hvor du mærker et problem. Jeg er nysgerrig på hele mennesket – din krop, dit sind, dit nervesystem, dine erfaringer og det liv, du står i.

Gennem mange års arbejde med mennesker har jeg samlet erfaring fra blandt andet psykoterapi, massage, yoga, kropslige metoder og personlig udvikling. Det giver mig mulighed for at møde dig dér, hvor du er, og bruge de metoder, der giver mening for dig.

Du behøver ikke passe ind i én bestemt kasse eller behandling.

Vi finder sammen det sted, der giver mening at begynde.

Velkommen i Your Balance

I min hyggelige klinik i Risskov skaber jeg et trygt rum, hvor der er plads til både kroppen, tankerne, følelserne og det, der kan være svært at sætte ord på.

Mit mål er ikke at fortælle dig, hvad du skal gøre.

Mit mål er at hjælpe dig med at forstå dig selv bedre, så du selv kan skabe den forandring, du ønsker.

Det jeg tilbyder
Meditation og yoga i naturen
Meditation og yoga

Find din indre balance

Der findes ikke én vej til balance

Det, der hjælper ét menneske, er ikke nødvendigvis det, der hjælper et andet. Derfor tager jeg altid udgangspunkt i dig, din krop og det, du står i lige nu.

Måske har du brug for at arbejde med kroppen gennem massage eller yoga. Måske har du brug for at forstå dine tanker, følelser og mønstre gennem psykoterapi. Eller måske har du brug for en kombination af kropslige og mentale tilgange.

Hos Your Balance kan du vælge den form for støtte, der passer til dig – og din vej kan ændre sig undervejs.

For balance handler ikke om at finde én rigtig løsning. Det handler om at finde det, der giver mening for dig.

Se dine muligheder

"Det største for mig har nok været at skifte fokus fra at gøre til at være."

Jeg har været tryg i dit selskab fra dag 1. Du besidder en skattekiste af forskellige teknikker og viden, så jeg fik lidt af hvert i hver session. Jeg har taget meget læring med derfra, men det største for mig har nok været at skifte fokus fra at gøre til at være.

— Trine, tidligere deltager i Rebalance Transformation

"Forandring begynder med forståelse. Og det er altid et valg, om du vil tage det næste skridt."

Gå til booking

Privacy Preference Center